Forleden sad min mand og klimprede på sin guitar, idet hans uanende kolleger havde bedt ham akkompagnere til julefrokostens fællessang. Uanende fordi de vidst ikke var klar over, at dét at eje en guitar i min mands tilfælde ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at man faktisk kan spille på den. Opgaven affødte da også en større og heldigvis succesfuld afsøgning af internettet efter en hjemmeside med genkendelige akkorder til “What a Wonderful World”. Men hjemmesiden tilbød en lille bonus-feature: en elektronisk knap, med det indbydende navn “Simplify”, altså “Forenkl”. Med et klik ændredes den oprindelige udgave af den berømte melodi til en forsimplet udgave med få, enkle akkorder.
De fleste af os kender fornemmelsen af, at tingene nogen gange kan blive lige lovligt komplicerede. Tempoet i hverdagen er måske for højt, kravene, forpligtelserne og forventningerne mange og nogen gange uoverstigelige, vores forhold til dem vi holder af udfordrede, økonomien trang, kommunikationen besværlig osv. Akkorderne bliver simpelthen for vanskelige, og her ville en “Forenkl-knap” være yderst tillokkende.
Forenkling af livet giver derfor bestemt mening i dagens samfund. Og med jernvilje og målretning kan det faktisk godt lade sig gøre at sætte tempoet ned, overskueliggøre økonomien, indskrænke rodet i gemmerne, begrænse engagementet i diverse sammenhænge og gennemføre daglig planlægning af familielivet. I sin mere ekstreme form møder vi disse forenklingsprincipper i beretninger om mennesker, som flytter ud i den svenske vildmark eller til Himalayas bjerge fjernt fra civilisationen. Her findes hverken dato for udgivelse af næste it-gadget, morgenkøer på motorvejen, uendelige news-feeds eller dårligt vejr. Her findes angiveligt ro. I hvert fald på de ydre linier.
Men visse ting lader sig ikke sådan lige forenkle: mellemmenneskelige forhold er på én gang forunderlige, bøvlede, vidunderlige, komplicerede og uperfekte. Enhver forsimplet udgave ville blive overfladisk. Og lige gyldigt hvor langt ud i vildmarken vi flytter, vil forholdet til de mennesker, vi har omkring os, give os udfordringer og komplikationer, som kræver en særlig indsats. Idealet om det simple liv i sin videste forstand er derfor en illusion og ikke i mine øjne ønskværdig.
Nu hvor højtiden for nytårsforsæt nærmer sig, så indfør gerne en “Forenkl-knap” i dit liv, men husk at værdsætte de komplicerede mellemmenneskelige forhold, det rodede men givende nærvær, den slidsomme men begejstrende indlevelse, den krævende men berigende fordybelse og den altid forunderlige forbindelse til de mennesker, du omgiver dig med. Det er lige dér, det interessante liv starter, og det uinteressante slutter.
Min mands guitarakkompagnement til fællessangen fik takket være “Forenkl-knappen” en vellykket udgang. Men jeg håber, at julefrokostsamværet forblev på én gang kompliceret, givende, rodet, rørende, uperfekt, forunderligt og aldrig forsimplet, sådan som menneskelige forhold til en hver tid bør være det.
Godt Nytår, Kristina
Dette indlæg blev oprindeligt bragt som klumme i Aabenraa Ugeavis d. 9.1.18.
4,511 total views, 1 views today