Om spiseforstyrrelse og følelser

Bøvler du selv med en spiseforstyrrelse – eller kender du måske én der gør?

Unge, spiseforstyrrelse og følelseslivet

I forbindelse med en spiseforstyrrelse beskriver en del, at de spiser med deres følelser. Og det er da også rigtigt, at spiseforstyrrelser ofte hænger nøje sammen med en forstyrrelse af den følelsesmæssige regulering. Det betyder, at den unge ofte har svært ved at mærke, hvad han eller hun føler og ved rent faktisk at beskrive det. Ydermere betyder det, at følelseslivet er ustabilt og uforudsigeligt for den unge. Han eller hun har simpelthen ikke hensigtsmæssige strategier til at hjælpe sig selv, når de følelsesmæssige udsving bliver for store.

Spiseforstyrrelse og dårlig selvfølelse

Ofte kæmper mennesker med spiseforstyrrelse ud over den følelsesmæssige dårlige regulering også med en dårlig selvfølelse. Det kan betyde, at han eller hun kan føle en indre utryghed, kan føle sig mislykket, utilstrækkelig, kan savne anerkendelse og iøvrigt savne fornemmelsen af indre sammenhæng.

Sultning, overspisning, opkastning og hyperaktivitet er strategier den spiseforstyrrede tyer til i et forsøg på at lindre eller fjerne alle disse svære følelser. Konsekvensen af den dårlige selvfølelse er også ofte overdrevne anstrengelser for at mestre, vinde, præstere og blive anerkendt. Anstrengelser for at blive intet mindre end fejlfri! Den unge bliver over-fokuseret på kroppen, spisningen og anerkendelsen og undgår derved at forholde sig til, hvad der sker i sindet. Følelseslivet konkretiseres og følelserne gøres fysiske, mens den uhåndgribelige indre mentale verden ubevidst negligeres. Og ofte må den unge over tid erfare, at strategierne ikke er brugbare, eller at de kun er virksomme i kort tid ad gangen.

Skårderud, Sommerfeldt og Fonagy (2012) skrev engang om en spiseforstyrret patient, de havde i behandling.  En dag spurgte de hende, hvordan hun havde det. Hun svarede, at det vidste hun ikke, idet hun endnu ikke havde vejet sig. Et meget godt eksempel på et stærkt kropsfokus og en (ubevidst) fornægtelse af den indre mentale verden.

psykolog aabenraa esbjerg

Graden af forstyrrelse

Forstyrrelser af spisningen kan tage mange former og kommer også i mange alvorsgrader. De sværeste forstyrrelser kræver intensiv behandling i psykiatrien. De lettere forstyrrelser kan afhjælpes med støtte fra familie, venner, skole, egen læge og evt andre behandlere som f.eks. diætister, psykologer, socialrådgivere, pædagoger etc. Det vigtigste er, at man søger hjælp, når man enten selv bliver klar over, at den er gal med spisningen, eller når man ser tegn på det hos venner eller bekendte.

Sygdomsindsigt – spiseforstyrrelse

Spiseforstyrrelser og i særligt grad anoreksi er tricky, idet sygdomserkendelsen hos den spiseforstyrrede ofte er meget dårlig. Det  betyder derfor, at det oftest er familien, venner, lærere eller andre, der først ser, at der er noget i vejen. Den unge ønsker ofte at løse sine problemer alene, men formår ikke at se, at de strategier, han eller hun anvender, ikke reelt er virksomme. Tvært imod forværrer de ofte gradvist tilstanden.

Lad derfor som pårørende eller ven aldrig en spiseforstyrrelse uanset sværhedsgraden gå ubehandlet!

Med ønsket om en dejlig dag, Kristina

 Kilde: “Den Reflekterende Kroppen” af Finn Skårderud, Bente Sommerfeldt & Peter Fonagy. I: Mellanrummet 2012, 26. s. 6 – 21.