Står du overfor at gennemføre – eller deltage i – organisationsændringer og udvikling af organisationen på din arbejdsplads, kan du hente inspiration og bistand hos vore dygtige psykologer. For virksomheder, offentlige organisationer og ledere har vi hos MindMinders et bredt spektrum af ydelser, herunder supervision og coaching, lederudvikling, bistand ved afskedigelser, tre-partssamtaler med medarbejder og arbejdsplads, samt individuelle sessioner eller skræddersyede forløb med et erhvervsrettet fokus. Hvad enten det gælder om motivation for vækst og udvikling, eller afvikling som følge af organisatoriske indskrænkninger, kan du finde hjælpen her i MindMinders. Kontakt os gerne for yderligere info.
Supervision og coaching
Med udgangspunkt i en virksomhedsorienteret tilgang tilbydes supervision og coaching med henblik på at udvikle kompetencerne til et frugtbart samarbejde. Sådanne forløb kan være individuelle forløb for den enkelte leder, eller være workshops, seminarer eller oplæg for en ledergruppe. Det kan naturligvis også være en større del af organisationen, eller nogle enkelte teams og faggrupper, hvor der kan arbejdes med fx mentalisering.
Organisatoriske tilpasninger
Ændringer i markedsforhold, teknologisk udvikling, konkurrencemæssig påvirkning osv. kan fordre tilpasninger af organisationen. I den forbindelse tilbyder vi psykologbistand, coaching og supervision, som kan være med til at understøtte udviklingen og fremme et konstruktivt forløb.
Lederudvikling
Som leder, ejer, mellemleder eller iværksætter står man ofte alene med mange udfordringer. I MindMinders tilbyder vi personlig sparring med henblik på at styrke ledelsen, så ledelsesmæssige og organisatoriske kompetencer fortsat udvikles og vedligeholdes. I den personlige sparring kan den enkelte leder igennem en drøftelse af samspillet mellem ledelse, forretningsstrategi og personlig udvikling blive inspireret til at opnå sine mål via nye veje.
Servicetjek af organisationen
Ligesom et servicetjek af teknisk udstyr kan være rentabelt for mange virksomheder, kan et servicetjek for organisationen være lige så givtigt. Her tilbyder vi psykologfaglige vurderinger af mulighederne for udvikling af potentialet i medarbejdergruppen eller samspillet med ledelsen med henblik på at øge trivslen og effektiviteten i virksomheden.
Individuelle forløb
I et samarbejde med MindMinders skræddersyr vi et forløb, som passer til dig og netop din virksomhed. Vi tager højde for både branche, sammensætning af køn eller alder blandt medarbejderne, forskelle i teoretiske og faglige kompetencer, erfaringer fra tidligere jobs og evt. udstationeringer, det aktuelle arbejdspres og fremtidsudsigterne i branchen osv. Dette gør vi for, at du og din virksomhed får mest indhold for pengene.
Et skræddersyet forløb
Ønsker du en drøftelse og et uforpligtende oplæg er du velkommen til at kontakte Maria Houlind eller Jens Bollerup, og vi vil så arbejde os frem til et skræddersyet forløb, der tilgodeser behovet hos dig og din organisation.