Ulvetimen
De fleste børnefamilier har vidst stiftet bekendtskab med udtrykket “ulvetimen”, og desværre er begrebet ikke kendt for sine gode sider. Vi har derhjemme tre børn i alderen 2 til 8, og vi voksne har ofte måttet tage snakken om, hvordan vi indretter denne sene eftermiddagstime, hvor vi alle har haft en lang dag, er trætte og sultne og overskuddet trænger til pep. Mangt og meget er prøvet af, noget virkningsfuldt, andet knapt så meget.
12 gode råd af Heidi Agerkvist
For nyligt stødte jeg på psykolog Heidi Agerkvists artikel om selvsamme emne. Den er nemt overskuelig og bestemt læseværdig for forældre, der oplever ulvetimen som en dagligt tilbagevendende overlevelsesmanøvre. Jeg har taget flere af rådene til mig og oplever faktisk, at de er hjælpsomme. Særligt rådet om at ændre adfærd i stedet for at gøre det samme igen og igen, når man nu har konstateret, at det ikke virker. Men man er vel vanedyr, det må være derfor man stædigt holder fast.
Mit råd i tilknytning til Heidi Agerkvists tips er at starte ud med at ændre på en eller to ting. Rom blev ikke bygget på én dag, så forsøg jer med lidt ad gangen og kobl mere og mere på efterhånden. For store forandringer på én gang kan være overvældende for alle. Børnene skal også have tid til at vænne sig til de nye toner.
God vind med projektet.
Vi modtager meget gerne supplerende gode ulvetime-råd nedenfor i kommentarfeltet 🙂
Bedste hilsner Kristina