Unge med eksamensangst – hvordan kan forældre hjælpe?
Jeg blev i går interviewet i P4-SYD’s morgenradio. Temaet var forældre til unge med eksamensangst. Jeg blev bedt om at forholde mig til, hvad man som forældre til et ungt menneske med eksamensangst kan forvente, hvordan man kan hjælpe og hvad man som forældre helst skal undgå. 3 minutter – som indslaget (2:31:42) varede – er jo ret hurtigt overstået, så jeg har valgt at følge det op med indlægget her 🙂
Baggrundsviden
Temmelig simplificeret kan man sige, at den unge hjerne fortsat er noget mere emotionel sammenlignet med den voksne. Måske er det svært at forestille sig, men man kan sige om hjernen, at den udvikler sig bagfra, således det er strukturerne i den primitive del af hjernen (lillehjernen), der udvikles først og de højere funktioner i den forreste del af hjernen (Cortex og pandelapperne), der udvikles sidst. Det betyder, at de neurale netværk, der indgår i forbindelse med planlægning, strukturering og konsekvensberegning først er færdigmodnet et stykke ind i voksenlivet. Man må derfor som forældre have forståelse for, at unge sjældent vælger, hvad der for den voksne synes at være den mest fornuftige strategi/løsning. I stedet er unges foretrukne valg noget mere lystbetonede. De kan synes vældig egocentriske og oplevelseshungrende, hvilket ikke altid er lige let for den voksne hjerne, hverken at forstå eller acceptere.
Som forældre ønsker man det bedste for sit barn og nogen gange kan man tro, at man har opskriften på, hvad der er bedst, for hvem kender barnet bedre?! En vigtig besked til een selv her er, at det er barnet, der er i gang med sin ungdomsuddannelse, og at det er den unge, der skal til eksamen. Den unge er således bedre tjent med, at vi som voksne tager udgangspunkt i det den unge oplever, og støtter dem i den læringsproces, de udviklingsmæssigt skal igennem, så de kommer til at opleve sig selv som kompetente mennesker, der over tid evner at udvikle nye mere hensigtsmæssige strategier.
Nervøsitet versus angst
Det er helt almindeligt at føle nervøsitet før en eksamen eller en større aflevering. Det hjælper den der skal op til eksamen med at blive mere opmærksom, så vedkommende anstrenger sig mere, og dermed yder bedre. En del oplever imidlertid ikke blot nervøsitet men mere belastende angst symptomer, som kan sammenlignes med en stresstilstand. Denne tilstand følger ofte først efter en kedelig fremlæggelses-/ eksamensoplevelse, der så kommer til at have betydning for måden, hvorpå man håndterer kommende eksamener
Hvad kan man som forældre til et ungt menneske med eksamensangst forvente?
Fælles for stort set alle med eksamensangst er, at de er mere følelsesmæssigt svingende – både hvad angår irritabilitet og tristhed. Ellers kan unge med eksamensangst opleves meget forskellige. Nogen unge vil man se arbejde døgnet rundt med deres forberedelse ud af angst for ikke at klare det godt nok. For andre vil undgåelsesadfærd være mere fremtrædende. Herunder tæller overspringshandlinger som fx at se tv/serier, spille pc, sove længe, osv. Nogen unge vil man opleve trækker sig fra familien, da de føler sig presset af familiens velmenende interesse for at høre, at det går godt og den unge har styr på det. Andre er mere opsøgende, end de plejer, og snakker om, at de nok ikke kan klare det, i håbet om, at det kan hjælpe til at dæmpe angsten eller forventningspresset. Atter andre er udfordret ift. opretholdelse af en almindelig dags-/døgnstruktur. Sidste øjebliks paniklæsning og den enorme træthed, som følger i kølvandet på oplevelsen af en potentiel angst udløsende situation kan være medvirkende til at skubbe døgnet. Endnu andre reagerer ved at være lettere afledelige, have vanskeligere ved at holde fokus og huske det, man har snakket om. Alt i alt er det meget forskelligt, hvad man kan forvente at møde, når man står overfor et ungt menneske med eksamensangst. En ting er dog sikkert, de gør alle, det bedste de kan for at håndtere situationen bedst muligt!
Hvordan kan man som forældre støtte?
Først og fremmst er det vigtigt, at man spørger ind uden at være dømmende, hvis man oplever ændringer i adfærden.
Edvidere at man taler åbent om angsten – og at man bringer ens egne eventuelle eksamensangst oplevelser frem i lyset. Udvis endelig forståelse for, at det er svært.
Som jeg nævner i interviewet kan man endvidere hjælpe den unge til at huske tilbage på gode eksamensoplevelser og hjælpe dem til at mindes, hvilke strategier de brugte der, som virkede.
Man kan tilbyde at hjælpe dem til etablering og opretholdelse af en hensigtsmæssig læsestrategi. Husk at være accepterende, hvis den unge afslår.
Sænke øvrige krav fx til huslige pligter, familiesamvær etc.
Udvise interesse, snak om fagene og emnerne også selvom du ikke ved noget om det – når den unge fortæller, træner de samtidig deres evne til fremlæggelse.
Og klarer den unge det så husk at fejre det frem for at påskønne den enkelte høje karakter.
Høje eksamenskarakterer er ikke udtryk for høj intelligens og det at dumpe sker på et tidspunkt for de fleste, der vælger at studere. Det er ikke udtryk for dårlig begavelse, men udtryk for hvor gode strategier man har ift. at gå til eksamen.
Hvad skal man som forældre undgå at gøre?
Udtrykke høje forventninger og skuffelse, når de ikke opfyldes.
Udtrykke sin stolthed på fb når den unge får en høj karakter. Det øger til forventningspresset.
Være ligeglad eller bagatalisere angstoplevelsen.
Sammenligne den unge med søskende eller andre i netværket.
Have ambitioner på den unges vegne.
For nu er eksamenstiden ved at være overstået, men den kommer igen på et tidspunkt for langt de fleste og her kan anbefalingerne ovenfor med fordel benyttes igen.
Pøj Pøj!
Maria