Af: Christina Margrethe Højgaard Johansen, Aut. Psykolog i Middelfart
Vi har utrolig mange tanker i løbet af en dag, og mange af os tillægger vores tanker stor betydning og værdi. Hvis vi tænker eller føler noget, må vi forstå det, og ofte kommer vi til at identificere os med tankerne og dermed skabe følelser og kropslige fornemmelser, der stemmer overens med vores tanker. Når tankerne er ubehagelige, fx. utilstrækkelighedstanker, mindreværdstanker eller depressive tanker, har det betydning for vores livskvalitet. Vi er i den vestlige verden vant til at tænke, at tanken er et betydningsfuldt aspekt af vores intelligens. Men hvad hvis dette ikke er tilfældet?
For mig har Eckhart Tolles bog “Nuets Kraft”, været en god inspiration til at udfordre min forestilling om tanker og deres betydning. Ifølge Eckhart Tolle er tanker kun et meget lille aspekt af vores intelligens, og han fortæller, at ved at iagttage tankerne kan du nå et højere bevidsthedsniveau. Når vi identificerer os med tankerne, kan vores problemer blive selvskabte. Jeg har ofte tænkt, at selvindsigt må handle om at forstå sine tanker, hvor de kommer fra, og hvorfor man har dem. Jeg er også altid gået ud fra, at tankerne er mine og i en eller anden grad siger noget om, hvem jeg er, og hvordan jeg har det. Men måske er dette ikke vejen til højere bevidsthed, og i perioder med modgang og svære oplevelser en dårlig strategi?
Vi er ikke vores livssituation, og vi er ikke vores tanker.
Vejen ud af tankerne er ifølge Eckhart Tolle “bevidst nærvær”. Når du befinder dig i en tilstand af bevidst nærvær, er du fri af tankerne. En af metoderne til bevidst nærvær er at rette sin opmærksomhed på, hvad der sker her og nu, hver gang du identificerer dig med sindet og tankerne. Tankerne bliver på denne måde ikke til problemer i Nuet, men vil i stedet kunne ses i nærværets lys, som blot endnu et objekt i din bevidsthed.
Eckhart Tolle siger ligeledes, at der i enhver lidelse er en læreproces. Når vi oplever fx. sygdom, nederlag, smerte, eller svære tanker, kan det være der, vi udvikler os mest. Jeg kan mærke at dette udsagn udfordrer mig, for hvordan kan man se på sin kræftsygdom eller det at få sit hjerte knust som en læringsproces? Mens man oplever smerten, frygten eller fortvivlelsen tænker man måske ikke ligefrem på læring.
Mange mennesker siger dog alligevel, når de er “ude på den anden side”, at de ikke ville have været fx. deres fyring eller skilsmisse foruden. Måske fordi disse svære vilkår har været med til at give dem mere dybde, livsbevidsthed eller medfølelse med andre i lignende situationer. Min egen erfaring er ligeledes, at livskriser og svære perioder kan skabe forandring, og at man aldrig helt bliver den samme igen.
Modgang og svære perioder har i flere af mine klienters liv, og i mit eget, betydet mere fokus på egenomsorg og selvudvikling. Når man er i krise, kan man få lyst til bebrejde andre eller give omstændighederne skylden for, at man har det, som man har det. Jeg erfarer imidlertid, at sand forandring sker indefra ud og ikke udefra og ind.
Det er også vigtigt for mig at huske på, når man i perioder er ramt af modgang eller negativitet, at alle situationer er overordnede ustabile og under konstant forandring. Dette er også et stort tema indenfor buddhismen, hvor man siger, at ubestandighed er en egenskab ved enhver tilstand, enhver situation, du nogensinde støder på.
Tanker er ligeledes ustabile og kommer og går, som skyer på himlen. Vi behøver ikke identificere os med dem, og vi behøver ikke at handle på dem. Tanker kan gøre os til slaver af fortid og fremtid, når vi allermest har brug for at være bevidst nærværende i nuet. Så måske kunne en bæredygtig tilgang være, at prøve på at se sine tanker som noget der opstår i bevidstheden og kommer og går, fremfor at identificere sig med dem og følge impulsen til at handle på dem.
/Christina