af Cecilie Maschke Eriksen, aut. psykolog og dagl. leder i Middelfart
I mit arbejde møder jeg mange mennesker, som kommer for at få hjælp til det, som nu engang rumsterer for dem. Det kan være hjælp til en sorgproces, stresssymptomer, angst, depression, samlivsproblemer mm. Der er ikke grænser for, hvad livet kan byde én, som man fra tid til anden kan blive udfordret i at forstå, håndtere, slippe, osv.
Læremester eller ligeværdige
Her bliver jeg sommetider en del af den enkeltes rejse, og jeg er beæret over at få lov til at hjælpe, støtte og følge nogen på vej, som for en stund har mistet fodfæste. Det kan også føles lidt skræmmende. Jeg kan nogle gange blive ramt af følelsen af, at jeg så skal kunne alt og selv have styr på alt i min egen andedam. Følelsen af at blive set på som hende med svarene. Og hånden på hjertet, det er slet ikke altid, at jeg har dem.
Selvom jeg ikke kan alt eller hjælpe alle og sommetider også selv bøvler med noget, så kan og ved jeg meget. Fx ved jeg, at åndedrætsøvelser, mindfulness og faste rutiner kan være hjælpsomt for mange, der døjer med tankemylder, søvnbesvær eller uro i kroppen. Jeg ser ofte, at klienter vender tilbage med succesoplevelser, fordi øvelserne virker. At det skaber ro. Det er svært, og det kræver øvelse og vedholdenhed, men det virker.
Vi er alle ‘blot’ mennesker
Ligesom mine klienter kan opleve søvnbesvær, uro i kroppen eller tankemylder (eller det hele på én gang), så kan jeg også opleve det. Jeg fanger faktisk mig selv i at gøre alt det modsatte af, hvad jeg råder mine klienter til, og alt det modsatte af, hvad jeg ved er hjælpsomt. Jeg kan også ligge og slås med mig selv om, at jeg ikke må tænke på arbejde eller ting jeg skal nå, når jeg skal sove. Faktisk kom ideen til dette indlæg en aften, hvor jeg ikke kunne sove (typisk, ik?). Og så tænker jeg på mine klienter. For hvad ligner det, at jeg kan være vidende og guidende overfor dem, når jeg ikke engang selv kan finde ud af det?
Øvelse gør ikke mester, men det gør det nemmere
Som nævnt, kræver det øvelse og vedholdende. Det kræver træning. Når jeg kommer i tanke om det, sender jeg en kærlig tanke til dem, som jeg har forklaret netop det samme. Og så prøver jeg igen. Jeg falder også i igen, og prøver så igen. For sådan er det.
Noget jeg er blevet meget bevidst om er, at jeg finder ro i at plukke ukrudt. Måden jeg faldt i søvn på, da jeg lå og tænkte på dette indlæg, var ved at visualisere mig selv, sidde i indkørslen og plukke bittesmåt ukrudt. Godnat.