Kender I det, når psykologen eller velmenende venner eller kolleger siger: “Pas på dig selv”? Men hvad vil det egentlig sige, og hvordan gør man? Hvis man nu bare er den type, der gerne vil have, at alle andre har det godt og er mere ligeglad med sig selv? Eller man har måske haft en utryg barndom, hvor de voksne aldrig har passet på en, så man ikke har erfaringer med, hvad det vil sige at passe på sig selv?
Ikke alle kan passe på sig selv, og det handler ikke om intelligens, hvor gode vi er til at passe på os selv. Vi har fx været vidne til, at to af Danmarks top politikere, Jakob Ellemann-Jensen og Jacob Mark, har haft svært ved at passe på sig selv. De gik begge i lang tid og ignorerede alvorlige stress symptomer. Jakob Ellemann-Jensen skriver, at det var en fejl, at han ikke tog de tidlige stress tegn alvorligt, og at han nok hverken er den første eller sidste til at begå denne fejl.
Hvis vi ikke passer på os selv og tager vores krops signaler alvorligt, kan det i sidste ende betyde stress.
Stress er blevet en folkesygdom, og næsten alle kender en, der har haft stress inde på livet. Vi kan blive stressede af at have for travlt og være så engagerede eller perfekte, at vi ikke kan afgrænse os selv. Et ydre mål kan blive så vigtigt, så vi i en for lang periode tilsidesætter os selv og først opdager signalerne, når vi er blevet fartblinde, som Jacob Mark skriver om. Stress handler imidlertid ikke kun om ydre begivenheder, der belaster – det kan ligeledes være indre stressorer, som kan hænge sammen med et lavt selvværd. Hvis vi eksempelvis er afhængige af andres anderkendelse eller oplever angst for at fejle, kan vi være på konstant overarbejde inde i os selv.
Men hvordan kommer vi et sted hen, hvor vi bliver den vigtigste person i vores eget liv, og hvor vi prioriterer os selv? Det er så svært at lave vaner om, da det er lettere for hjernen at holde fast i tre uhensigtsmæssige vaner, end at implementere en ny. Ofte gør vi alt det vi har lyst til, men er det foreneligt med det, vi har brug for?
Så hvordan passer vi på os selv og forebygger mental sundhed?
For mig handler det at passe på sig selv, om at få adgang til mit beroligende følelsesregulerende system. Dette system er båret af nærvær, fællesskabsfølelse, og af at være i kontakt med kroppen. I det beroligende følelsesregulerende system mærker man følelser som: ro, tilfredshed, kærlighed, medfølelse og tryghed. De handlinger der kan skabe disse følelser er: rolige nærværende aktiviteter, at hvile i sig selv, nærvær, berøring og meditation. For mig handler det konkret om at gå ned i gear. Lave langsomme bevægelser, så jeg kan få krybdyrshjernen i ro. Det handler om, at jeg tør mærke mig selv og være med de svære følelser. At jeg anerkender mig selv og husker mig selv på, at jeg er værd at passe på. Nogle gange glemmer jeg mig selv og vil hellere have, at alle de andre har det godt.
Når jeg har kontakt med mit beroligende system er tingene ikke komplicerede, og jeg gør tingene uden at overtænke. Jeg er på en måde i flow, og tilstede i nuet.
For at få adgang til mit beroligende følelsesregulerende system, kan jeg tilbringe tid i naturen, dyrke mindfulness, eller tage en dag helt for mig selv, hvor jeg ikke stiller nogen krav til mig selv. Det med ikke at stille krav til sig selv, kan også handle om at få sat sunde grænser, både ydre og indre. Fx ved at sige nej til en aftale, som jeg har lyst til, men som jeg ikke har brug for. Eller blive opmærksom på, hvordan jeg taler til mig selv og stoppe selvkritik. Sunde grænser giver os næring. Det kan også handle om, at få taget mig af vrede følelser og lytte til, hvad disse følelser kalder på.
Hvordan passer du på dig selv?